Det Danske Sprog

endelig nogen der tør sige det, har tænkt på det hele ugen

udtales dit navn stor slambert eller storslambert?

og hvis du var fra spanien af ville du så hedde grande slamberto?

For at forsvare mig selv lidt, ja jeg tager madbilleder, men det er ikke til min instagram da den er til mit forfatterskab. Jeg tager madbilleder fordi et farverigt måltid (især hvis det er lækker sat op) er lige så meget kunst som et maleri, og jeg kan godt lide at tage billeder af pæne ting. Plus, så er det nemmere at lave igen senere.

Mht anglicismer, så er jeg self lidt ked af at det danske sprog lidt drunker i det internationale... men hvad der skærer mig mere i hjertet, mest blandt de unge, er at det danske sprog slet og rent er gået af mode. Jeg er frivillig i en klub for unge manga interesserede, og de snakker næsten kun rent engelsk til trods for at dansk er deres modersmål.

Min bror bruger også konsekvent vendingen "den youtube video var hilarious", i stedet for "den youtube video var grinern".

Jeg forstår, at dine madbilleder er tiltænkt en bog og ikke sociale medier, men jeg kan stadig ikke lade være med at rulle øjnene lidt. Mad er ikke nødvendigvis kunst bare fordi det er sat pænt op på en tallerken. At kalde det kunst er efterhånden blevet en lidt slidt undskyldning for at polere noget, der i sidste ende burde handle om smag, nydelse og autenticitet. Det virker som om, maden skal iscenesættes og styles til perfektion, så den kan præsenteres som noget større, end det egentlig er – og det føles kunstigt og overdrevet.

Jeg mener, hvis du har brug for at tage billeder for at huske, hvordan du lavede en ret, så føles det mere som en form for visuel opskrift, ikke et kunstværk. Det er selvfølgelig helt okay at tage billeder til en bog, men jeg synes stadig, at det hele bærer præg af den samme besættelse af perfektion og æstetik, som har invaderet alt fra vores køkkener til vores dagligdag.

Når det gælder anglicismer, er jeg helt med dig. Det er trist at se dansk langsomt forsvinde i et hav af engelske ord og vendinger, især blandt unge. Det føles som om, vi har opgivet at bruge vores eget sprog kreativt, og det er synd. Og lad os lige stoppe op og erkende, hvor tåkrummende det er at høre nogen sige, at en “YouTube-video var hilarious,” når “grinern” er et perfekt dansk udtryk, der fungerer ligeså godt.

Og ved du hvad? Det minder mig lidt om, hvad der skete med "Star Wars." I starten var det noget ægte og autentisk, fyldt med sjæl og charme, og det blev lavet, fordi folk virkelig havde noget på hjerte. Men efterhånden blev det til en stor, blankpoleret franchise-maskine. Alt skulle være større, flottere og mere spektakulært, men i den proces mistede man noget af den oprindelige magi. Nu er det bare endnu et produkt, der skal sælges og markedsføres, pakket ind i smarte effekter og kæmpe budgetter, men uden den samme ægte begejstring.

Forsættes ..

Det er lidt den samme historie med madbilleder og perfektionismen i dag. Vi jagter det perfekte billede, men mister forbindelsen til det ægte – til smagen, stemningen, oplevelsen. Måske er det på tide at skære lidt ned på perfektionismen – både i madbilleder, sprog og popkultur – og begynde at finde værdi i det uperfekte, det autentiske og det ægte igen.

@Skattemor

Samlet set belyser dit spørgsmål ikke blot de fonetiske aspekter ved udtalen af navnet, men også de kultur- og sprogrelaterede nuancer, der følger med navne og deres konnotationer i forskellige sammenhænge.

Der blev i en svunden tid skrevet en sang om mig, som måske kan belyse mit navn for dig:

"Jeg var 12 og ved skolelægen
Med de store klunker, mine store klunker
Han så på mig og han kiggede længe
På de store klunker, mine sure klunker
Han sagde, "nå, det' så de store klunker
Se de dunker, nej, hvor de dunker
De skal falde ned, men det vil de ikke
Dine store klunker, dine sure klunker

Og pludselig så blev skolelægen vred
Fordi de store klunker ikke var faldet ned"

6 - storslambert: Det er sjovt, at du kritiserer anglicismer og længes efter et mere autentisk dansk sprogbrug, men samtidig bruger titlen "Star Wars" i stedet for det danske "Stjernekrigen." Det viser netop, hvordan engelske udtryk og navne har en tendens til at snige sig ind og blive en naturlig del af vores sprog—selv når vi er kritiske over for dem. Jeg vil derfor opfordre dig til at være mere opmærksom på dette fremover, for hvis vi tillader disse sproglige fejltagelser, kommer vi aldrig til at skabe den forandring, du efterlyser.

9 - skattefar: At bruge original titlen på en film, har intet med anglicismer at gøre. Du kalder jo heller ikke en pige med navnet Lily for Lilje, bare fordi det er den danske oversættelse.

Det er noget andet når vi kommer til ting som en harddisk, hvor vi har det udmærkede ord “fastplade lager”, eller coach hvor træner eller instruktør findes.

Jeg bliver sur, hvis jeg er i et engelsktalende land, og de siger "Skattemor", som de jo ikke kan finde ud af at udtale. I stedet foretrækker jeg, at de kalder mig Taxmom. På den måde behøver jeg ikke høre på, at de forpurrer mit navn med deres skarnunge af et sprog, og de får også glæden ved at forstå præcis, hvad mit navn betyder.

@storslambert

Jeg tror du misforstår mig. Jeg tager ikke madbilleder til min instagram eller til en kogebog. DU siger at folk tager billeder af deres mad til deres instagram, og jeg siger så netop at jeg IKKE tager dem til min instagram da min instagram er til mit forfatterskab - underforstået at der hører madbilleder derfor IKKE hjemme.

Med det sagt er jeg uenig i at mad ikke er kunst bare fordi det er sat pænt op. Nu har jeg ikke Google'et retskrivningsdefinitionen af "kunst", men som jeg ser og forstår det, kan hvad-som-helst kaldes kunst hvis du bevidst sætter det fint og præsentabelt op med intensionen at gøre det til skue. Bevares, jeg er den eneste der skal nyde synet af min egen mad, men hvis jeg lægger det pænt op på tallerkenen til det punkt hvor jeg mener at det er "billedværdigt" så går det altså hen og bliver mere end bare mad - så er det kunst.

Du mener at det virker kunstigt og overfladisk og overdrevent at "iscenesætte" mad, og den mening har du al ret til at have. Men jeg vil så vende den om og sige: "Hvorfor må mad IKKE være kunst?" Jeg mener, hvis du er god til at lave noget, hvorfor må du så ikke have lov til at gøre lidt ekstra ud af det? Det er jo også derfor deltagerne i eksempelvis bagedyst programmerne også bliver bedømt på hvordan maden ser ud og er sat op. Mad er kunst ligesom så mange andre ting, og igen, hvis det er noget du er god til kan du lige så godt gøre lidt mere ud af det.

8 - storslambert: Din alder taget i betragtning, vil jeg anbefale at tage et smut til lægen og få kigget på dine store klunker.

Når de er sent nedfaldne, er der større risiko for udvikling af testikelkræft/Kæmpeklunke-tumor, og mest hyppigt startende i 30'erne.

Hvad angår sprog, så virker det måske en tand mere som om du vil tilbage til et mere traditionalistisk brug af sproget. Inden jeg går i dybden med noget som helst omkring lingvistik, så kunne jeg godt tænke mig at høre svaret på hvorfor?

13 - Skoll

Jeg takker for din bekymring vedrørende min sundhed, og jeg kan forsikre dig om, at jeg er opmærksom på den nødvendige forebyggelse og regelmæssigt konsulterer lægefagligt personale for at sikre, at alt er, som det skal være. Dit indlæg vidner om en velmenende interesse, som jeg værdsætter.

Hvad angår sprogspørgsmålet, synes jeg, at det er et yderst interessant emne, og jeg er enig i, at jeg kan fremstå traditionalistisk, og det er faktisk et bevidst valg. Jeg mener, at sproget bærer på en historisk og kulturel arv, der ikke blot er et kommunikationsværktøj, men også en refleksion af vores identitet og intellektuelle arv. Bevarelsen af visse sproglige konventioner og udtryksformer er i mine øjne ikke blot en nostalgisk tilbøjelighed, men en måde at sikre en dybere og mere nuanceret kommunikation.

Det traditionelle sprog har en klarhed og præcision, der ofte går tabt i mere moderne og forenklede former for kommunikation. Jeg ser derfor en værdi i at bevare disse aspekter, da de kan bidrage til en rigere dialog og til en dybere forståelse af de emner, vi diskuterer.

Jeg er naturligvis interesseret i at høre dine perspektiver på lingvistikken. Måske kan din indsigt belyse aspekter, jeg endnu ikke har overvejet. Jeg ser frem til en givende samtale om emnet, og håber, at vi kan udveksle synspunkter i en respektfuld og intellektuelt stimulerende tone.

12 - MegaHiro91

Tak for din kommentar. Jeg vil gerne præcisere. For mig er mad primært noget, der skal nydes og smages, ikke nødvendigvis noget, der skal iscenesættes til æstetisk fremvisning. Det betyder dog ikke, at jeg mener, mad ikke kan være smukt; jeg synes blot, at det vigtigste er smagen og oplevelsen ved at spise det, frem for hvordan det ser ud på en skærm eller et foto.

Min pointe er, at madlavning i sin essens handler om glæden ved at spise og dele måltider med andre, ikke om at skabe et visuelt værk der skal deles. Derfor kan jeg godt forstå, at nogen ønsker at anrette deres mad pænt, men for mig bliver det en smule kunstigt og overfladisk, når maden primært anrettes for at tage billeder. Der er en forskel mellem at gøre noget ekstra ud af et måltid for nydelsens skyld og at bruge maden som et redskab til visuel præsentation alene.

Vi har måske forskellige syn på, hvad mad og præsentation handler om, og det er helt fint. Men for mig ligger kunsten i smagen og det at skabe et måltid, der vækker glæde og tilfredsstillelse, ikke nødvendigvis i, hvordan det ser ud på et billede.

11 - skattemor

Kære debattør,

Jeg forstår godt, hvad du mener, men jeg må indrømme, at jeg ser anderledes på det. For mig er 'Skattemor' ikke bare et navn, men en del af min identitet og noget, jeg bærer med stolthed, også uden for Danmarks grænser. Hvis jeg er i et engelsktalende land, synes jeg, det er en del af charmen og kulturoplevelsen at høre, hvordan andre prøver at udtale navnet. Ja, det lyder måske ikke perfekt, men netop derfor bliver det også en samtalestarter og en lille påmindelse om, hvor jeg kommer fra.

At skulle oversætte det til 'Taxmom' føles for mig, som om noget af den oprindelige sjæl går tabt. Sprog handler ikke kun om direkte oversættelse, men også om kontekst, kultur og personlighed, og selvom engelsktalende måske kæmper lidt med at udtale 'Skattemor'.

Jeg respekterer selvfølgelig, hvis du føler anderledes, men for mig havde det været vigtigt, da det ville handle om at holde fast i noget af min egen kulturelle identitet, også når jeg er langt hjemmefra

9 - Skattefar

Jeg kan godt forstå, hvorfor du ser det som en selvmodsigelse, men jeg mener, der er en væsentlig forskel, som jeg gerne vil uddybe. Når jeg taler om "Star Wars," bruger jeg bevidst den engelske titel, fordi det er et etableret navn for en specifik filmfranchise, som alle kender under netop det navn – også her i Danmark. Det ville virke kunstigt og unaturligt at kalde det "Stjernekrigen," da ingen reelt bruger den betegnelse.

Men når jeg taler om dagligdags begreber, fænomener eller koncepter, der nemt kan udtrykkes på dansk, mener jeg, at vi skal vælge det danske ord. Her handler det om at værne om vores sprog og undgå at overtage engelske udtryk unødigt, da det risikerer at fortrænge vores egen sproglige identitet. Det er forskellen. At bruge engelske filmtitler er en ting, da det handler om genkendelighed og kulturprodukter, som allerede er globaliseret, men at kalde en almindelig dansk ting ved et engelsk navn, når der er en fuldt ud brugbar dansk term, er en helt anden sag.

Jeg forstår, at man kan se det som en form for hykleri, men jeg mener, at det netop er nødvendigt at skelne mellem de tilfælde, hvor et engelsk udtryk er uundgåeligt, og hvor det blot er et udtryk for unødvendig anglificering af vores sprog. For hvis vi ikke kæmper for de danske ord i daglig brug, risikerer vi, at de langsomt forsvinder.

17 - storslambert: Men det er jo SNYD! Du siger, vi ikke må bruge engelske ord, men du gør det SELV! Det er jo IKKE FAIR! Hvis vi ikke må sige “hilarious,” så må DU heller ikke sige “Star Wars”! Det SKAL hedde “Stjernekrigen,” ellers snyder du bare! Du laver bare regler, som DU SELV kan slippe udenom! Det er som når jeg ikke må få slik, men så ser jeg dig spise chokolade, fordi “det er anderledes” — DET ER DET IKKE! Det er bare snyd og fusk, og du prøver bare at lyde klog, men det er stadig URET-FÆRDIGT!

JEG SYNES BARE, DU SKAL HOLDE DIG TIL REGLERNE, ELLER OGSÅ KAN DU LIGE SÅ GODT LADE VÆRE MED AT BROKKE DIG! Hrmph!

18 - skattefar

Jeg forstår, Skattefar. Du føler dig ked af det over situationen, og det er helt okay at have de følelser. Det kan være frustrerende, når reglerne føles uretfærdige, især når det virker som om, nogle kan slippe udenom dem.

Det er vigtigt, at vi anerkender de følelser, vi har, og jeg vil gerne lytte til, hvordan du har det med det. Måske er der et dybere behov for retfærdighed, som vi kan tage fat på sammen. Jeg vil ikke have, at du skal føle, at din stemme ikke bliver hørt.

Jeg ønsker at skabe et rum, hvor vi kan diskutere dette på en måde, der ikke føles som en konflikt. Jeg tror, at vi kan finde en løsning, hvor vi kan respektere både det danske sprog og de originale navne. Hvordan ville det føles for dig at have en åben samtale om dette, hvor vi begge kan dele vores tanker? Hvad tænker du?

19 - storslambert: OKAAAY! Du vinder, du vinder, du vinder! Jeg gider IKKE snakke mere om det der dumme “Star Wars,” eller hvorfor du ikke vil kalde det “Stjernekrigen” eller alt det kedelige! DU HAR RET, OKAY!? Men hvis du vil have mig til at være HELT stille og ikke sige noget mere om det NOGENSINDE, så SKAL jeg have en is!

Og IKKE en lille is, næ nej! Jeg vil have en STOR is med fire kugler – NEJ, FEM! – chokolade, jordbær, vanilje, og... den der med cookies og så en til chokolade, og der skal være flødeskum og chokoladesovs og mega meget krymmel. Du skal ikke spare på krymlen, ellers tæller det IKKE!

Så hvis jeg får det, så skal jeg nok stoppe med at snakke om det hele... men KUN hvis isen er præcis sådan som jeg siger! Ellers gider jeg bare slet ikke høre efter! 🍦😡

14 - storslambert: Hvis jeg så har forstået det rigtigt, så er det bevarelsen af sproget du er interesseret i, og i et mindre omfang sproget som fænomen, der er under udvikling.

Er det udviklingen du mener går en "forkert" retning?

Jeg er tilbøjelig til at være uenig, da jeg typisk finder frem til at simpel, ligefrem kommunikation og udtryk, der kan forstås i en bredere sammenhæng, har en bedre effekt i dagligdagen. Dette er på trods af at det typisk er mindre præcist, men oplevelsen er at kommunikationen fungerer og bliver modtaget som afsendt, når det er simpelt.

I andre sammenhænge er præcision og formulering dog væsentligt, men selv i forskning tager man højde for læseren. Man sørger altid for at formulere sig så simpelt og konkret som muligt, så det er forståeligt for så mange som muligt.

Jeg vil påstå at den eneste bevarelse af det traditionelle brug af sproget du efterspørger, vil være at finde i kunst. Udviklingen af sproget kan man ikke gøre så meget ved.

21 - Skoll:
Tak for dit svar! Selvom jeg forstår, at du værdsætter enkel og ligefrem kommunikation, mener jeg, at vi skal være forsigtige med at overprioritere det på bekostning af præcision og nuancer i sproget. Skal vi virkelig nøjes med ubevist inkompetence? At kommunikationen ofte er mere effektiv, når den er simpel, er helt sikkert en valid pointe, men det betyder ikke nødvendigvis, at vi skal acceptere en tilstand, hvor nuancerne går tabt.

Sprog er et komplekst og dynamisk værktøj, og dets styrke ligger i netop denne kompleksitet. Når vi reducerer det til det mest grundlæggende niveau, risikerer vi at miste den dybde og de betydninger, der beriger vores kommunikation og tænkning. At anerkende sprogets nuancer er ikke blot forbeholdt kunst, men også afgørende i dagligdags samtaler, akademiske diskurser og i vores forståelse af hinanden.

Jeg ser også en fare i den holdning, der synes at acceptere en forenkling af sproget som en uundgåelig udvikling. Dette kan føre til en slags ubevidst inkompetence, hvor vi bliver komfortable med et overfladisk niveau af forståelse og udtryk, og dermed undervurderer værdien af at stræbe efter klarhed og præcision.

Sprog er et spejl af vores kultur og vores tanker. Ved at forholde os kritisk til dets udvikling kan vi sikre, at vi ikke kun kommunikerer effektivt, men også meningsfuldt. Lad os derfor værne om sprogets rigdom og kompleksitet, så vi kan fortsætte med at udveksle idéer og erfaringer på en dyb og nuanceret måde.

Fik jeg nævnt jeg ikke bryder mig om star wars.

Når man nævner Star Wars, møder man ofte en blanding af begejstring og nostalgi. For mange er det en elsket saga, der har defineret en generation. Men for mig er det ikke blot en film – det er et kulturelt fænomen, jeg har svært ved at relatere til. Her er nogle grunde til, at Star Wars ikke fanger min interesse.

For det første synes jeg, at plottet i Star Wars ofte er forudsigeligt og fyldt med klichéer. Karaktererne, især i de tidlige film, kan virke stereotype og ensformige, hvilket gør det vanskeligt at investere i deres rejser. Jeg foretrækker film, der udfordrer forventningerne og giver plads til nuanceret karakterudvikling.

Desuden er Star Wars et enormt hypet fænomen, som det kan være trættende at høre om. Denne konstant store opmærksomhed skaber en følelse af mæthed. Når noget bliver så populært, at man næsten ikke kan undgå det, kan man let miste interessen, især når man ikke ser, hvad der er så særligt ved det.

Jeg må også erkende, at science fiction generelt ikke er min foretrukne genre. Jeg har en forkærlighed for mere realistiske fortællinger, hvor magi og overnaturlige elementer ikke spiller en rolle. Star Wars er fyldt med disse elementer, hvilket for mig skaber en distance til fortællingen.

Derudover er jeg klar over, at Star Wars har en stor nostalgisk værdi for mange. Hvis man ikke voksede op med filmen, kan det være svært at forstå den lidenskab, som fansen udtrykker. For mig er hypen omkring Star Wars blot en konstant påmindelse om, at jeg er udenfor det fællesskab, der omfavner det.

Endelig har jeg en særlig præference for film, der fokuserer på karakterdrama og dybe fortællinger. Jeg værdsætter komplekse relationer fremfor den klassiske "god mod ond"-fortælling, som Star Wars repræsenterer.

I mit hjem står en imponerende bogreol, der næsten fungerer som et monument over mine litterære eventyr. Den er fyldt til randen med bøger fra forskellige epoker og genrer, som hver især har bidraget til min personlige og intellektuelle rejse. At jeg har læst mere end 500 bøger siden 2020, giver mig en dyb følelse af tilfredshed, som film bare ikke kan matche. Der er noget unikt ved at fordybe sig i en bog, hvor man selv skaber billederne i sin egen fantasi. Når jeg står foran min reol, kan jeg ikke lade være med at føle en vis stolthed over den viden og de perspektiver, der gemmer sig mellem siderne. Film er ofte fantastiske, men der er en særlig intimitet ved litteraturen, som giver mig muligheden for at dykke dybere ned i karakterernes sind og verdenerne, de lever i. Det er en fornøjelse at dele disse oplevelser med andre, der også sætter pris på bøgernes magi.

22 - storslambert:

Accepten af udviklingen handler ikke om mine præferencer på området, men nærmere at det er uundgåeligt. Simpel kommunikation kan også sagtens være umådeligt nuanceret. Kig eksempelvis på filosofi, hvor de mest meningsfulde, værdifulde og nuanceret spørgsmål omkring hele menneskets eksistens, opfattelse og oplevelse, gang på gang bliver reduceret til "Hvorfor?" "Hvordan?" "Hvad?"

Simpel kommunikation er ikke inkompetence, det er nok nærmere det modsatte. Kompetencen til at formulere sig på flere forskellige plan.

Sprog behøver ikke have en øget kompleksitet for at være præcist, og jeg vil ikke tro der er nogen fare for at miste dybde og betydning, da sprog og deres brug er dynamiske.