En hyldest til den danske kultur, og tysk lakrids

Hej Arto,

Er der ikke noget ved, hvordan vi i stigende grad ser udlandet som løsningen på alting? Det gælder både ferier, sprog og trends – som om alt dansk er lidt kedeligt og mangler smag, mens alt fra udlandet er "stærkere" eller mere "eksotisk."

Tænk på det som ost: Vi har en verden af udenlandske oste som fransk camembert og italiensk parmesan. Men vi har også vores egne danske klassikere som rygeost og gammelost, der har en karakter, vi kan være stolte af. Alligevel vælger vi tit de udenlandske oste, som om de smager bedre – ligesom vi vælger ferie i udlandet eller engelske ord som "support" og "deadline."

Det samme gælder min forkærlighed for tysk stanglakrids. Tysk lakrids er for nice, og det er lidt en guilty pleasure – men det betyder ikke, at vi skal glemme den danske lakrids. Det danske har en smag, en autenticitet, og awesomeness vi ikke skal give slip på!

Når vi hele tiden importerer, risikerer vi at miste de ting, der gør os danske. Måske kunne vi blive bedre til at nyde vores egne klassikere – sprogligt, kulturelt og kulinarisk – så vi kan holde fast i den danske smag, ligesom vi holder af vores egen lakrids.

Hvad tænker I? Har vi gang i at miste noget vigtigt, når vi konstant søger ud?

Hilsen,
En, der både elsker Vesterhavet og tysk lakrids – men holder fast i det danske