holdning til videnskab

videnskab lyder spændende, men jeg har brug for flere beviser..

Jeg har endnu ikke stødt på en metode mere pålidelig end den videnskabelige metode, når det handler om at tilegne sig viden om virkeligheden.

Videnskab er lidt som at have en god, kedelig ven. Du ved, den slags ven, der kommer med alle de rigtige svar, men som aldrig kommer med til festerne. Jeg tror ikke på den slags venner.

tror mere paa det end jeg tror p[ en gud

Videnskab er jo … alt.
Det er nok nødt til at være lidt mere specifikt.
Og hvad der så er interesant ifht. forskning er fx, hvilke økonomiske interessenter, der står bag. For netop med forskning kan man næsten altid nå frem til et resultat, der bekræfter en given hypotese.

6 - cadamo: I MEAAAN... Ja, man får altid en form for resultat, men alt efter metode, behøver man ikke arbejde ud fra en hypotese

6 - cadamo: Hvis man ikke aktivt forsøger at modbevise hypotesen, så er det ikke videnskab.

7 - Skoll: Neej, det afhænger jo af om du arbejder induktivt eller deduktivt.
Men nu lo jeg fx lidt for mig selv, da jeg i sin tid fik en pjece fra sundhedsplejersken om “mad til småbørn”, hvor der fremgik en hulens masse mælkeprodukter, fordi det skulle være rigtig sundt for de små poder.

Med småt fremgik: “sponsoreret af Mejeriforeningen”

Biased?

8 - nite: Det er noget vrøvl. Der findes masser af metoder og perspektiver der ikke arbejder ud fra hypoteser.

9 - cadamo: Det er overraskende meget forskning i fødevarer, som er sponsoreret af dem der sælger det 🤣 Det er et vildt felt!

8 - nite: som Skoll siger, så er der forskellige videnskabelige metoder. Og den ene er ikke nødvendigvis bedre end den anden. For uanset skal man altid være opmærksom på bias.

Arbejder du induktivt vil det sige, at du først indsamler en masse empiri. Det kan være, du står på togstationen og betragter, hvor længe folk er på perronen. I den forbindelse vil du indsamle data og slutteligt drage en konklusion, at folk i gennemsnit venter 8,9 minutter på deres tog.

Deduktivt vil du, ud fra netop en hypotese, gribe det an: “folk venter i gennemsnit max 8 minutter på deres tog”

Herefter vil du observere. Og nå frem til 8,9 minutter og dermed afvise din hypotese.

Der til kommer, at der jo findes utallige dataindsamlingsmetoder, hvorfor videnskab ALDRIG vil være ensidig og definitiv.

10 - Skoll:

> Det er noget vrøvl.

Hvad er?

> Der findes masser af metoder og perspektiver der ikke arbejder ud fra hypoteser.

... ja?

11 - Skoll: ja, man skal lige se sig for, inden man stoler på “gode råd”. For selvfølgelig har Arla og co. en interesse i at sælge mælkeprodukter. 🙈

Og lige så har medicinalindustrien en interesse i at sælge slankeprodukter.

13 - nite: At det ikke er videnskab uden en hypotese. "Den" videnskabelige metode er et paraplybegreb. Cadamo forklarede forskellen på induktiv og deduktiv ret godt, så det kan du eventuelt kigge på 😃

14 - cadamo: Og det er åndssvagt tidskrævende at finde rundt i, for hvis man faktisk vil sætte sig ind i det, så skal man ind og læse hvad de har gjort for at gøre op for den åbenlyse bias 😭

15 - Skoll: hvem har sagt at det ikke er videnskab uden en hypotese?

16 - Skoll: ja. Jeg må ærligt indrømme, at undervejs i studiet syntes jeg, videnskabsteori var gabende kedeligt. Men det er dælme brugbart i hverdagen, når man kan mane til ro over ligegyldigheder - eller hidse sig op over Tiktok’s analyser, de bevidst overser, ifht. det afhængighedsskabende øjeblik for vores børn. 🙃

18 - cadamo: Åha, jeg EEELSKER videnskabsteori 🤣 Jo mere jeg prøver at forstå det, jo mere forvirret bliver jeg!

19 - Skoll: vi havde endda den vildeste underviser. Ever. Sådan én man kunne rode sig helt ud i de dybeste afkroge af eksistensen med.

Jeg forestiller mig levende, hvordan en “lille” menneskeflok og 3-4 flasker rødvin havde udviklet sig i hans nærhed 😂

20 - cadamo: Jeg havde selv en underviser da jeg var i Esbjerg, som først af alt hadede at undervise.. Men han var overdrevet intelligent og skarp, til sådan et punkt, at man nærmest ikke kunne følge med. Stort set hver eneste sætning der kom ud af munden på ham, blev fulgt op med et sidespring, og alligevel formåede han at holde hans egen røde tråd, selvom han tabte laaangt de fleste studerende..

Det gjorde det ikke lettere at han brugte whiteboards på en lidt.. anderledes måde.. F.eks. kunne han tegne en cirkel hvis han snakkede om en specifik ting, og hvis det så skulle forbindes til noget andet, så kom der en ny cirkel og en streg, og hvis de ting så skulle være i en højere enhed, så kom der en cirkel rundt om de 2 cirkler, og derefter en masse streger og prikker, uden ord eller mening, medmindre man lyttede RIGTIG godt efter 🤣

Jeg har aldrig følt mig så dum som dengang, og jeg elskede hvert sekund af det 🤣

21 - Skoll: Nå ja, han henviste også til cirklerne igen, og kunne gøre det når som helst i undervisningen, så selvom der intet stod om hvad en cirkel var, så kunne den første cirkel han tegnede blive henvist til og tegnet på i slutningen af undervisningen... Det var vildt 😭

Videnskab er ikke som sådan en stor organisme som arbjeder sammen. Videnskabsmænd og forskere er ofte ueninge med hinanden omkring de samme emner.

Det er dem som bliver promoveret af mainstreamen som oftest får ret og vi andre skal bare være enige.

Medicinal industrien og fødevare industien har også deres egne forskere som de betaler og promoverer, som cadamo hentyder til.

Det ene år mener de noget, det andet mener de noget helt andet.

Videnskab skal gerne give mening for mig, ellers stiller jeg spørgsmålstegn og siger: måske har de ret.

23 - Thedreamer: Jeg er ikke helt sikker på hvad du mener med mainstream. Er det peer-review processen og den videnskabelige konsensus du hentyder til? 😃

24 - Skoll: Ja fx. Eller generelt den forsking der bliver refereret til af staten og mainstream nyheder. Fx videnskab. dk

25 - Thedreamer: Okay, for hvis vi snakker forskningsartikler f.eks., så er det helt rigtigt at det mest "mainstream" bliver betragtet som det nuværende korrekte. Det er dog ikke på baggrund af at det er mainstream, men på baggrund af at størstedelen af forskningen på et område, når det samme resultat, eller den samme konklusion, når et forsøg eller en undersøgelse bliver gentaget eksempelvis.

Dertil er også peer-review processen. Man får ikke en forskningsartikel i et anerkendt tidsskrift uden at artiklen er blevet gennemgået og tilrettet af eksperter på området. Tidskrævende proces, for den slutter ikke før artiklen bliver sendt tilbage til forskeren uden kommentarer eller rettelser.

Så det kan godt føles som om at forskningsverdenen mener det ene, og senere mener noget andet, og det er faktisk også helt korrekt. Det betyder at der er kommet ny viden, ny forskning, bedre metoder, som også har været igennem samme tidskrævende proces.
Det sker fordi der aldrig er et facit, og derfor kan resultater og konklusioner ændre sig, når andet passer langt bedre 😃

Et område, der optager mig af personlig interesse pt. er debatten om konsekvenserne af skærmbrug; mere specifikt sociale medier. Hvorfor jeg blandt andet er at finde hér - et ikke-algoritme, non-profit projekt.

Jeg har selv børn i skolealderen, hvor mobil-debatten bliver aktuel inden længe.
Og hér er der meget kritisk forskning, det drager en sammenhæng mellem tilstedeværelse på sociale medier og mistrivsel.

Ja, oplysninger fra TikTok selv bekræfter, at der er et “afhængighedsskabende øjeblik”, der faktisk kan indtræde efter blot 35 minutters brug.

Men har de handlet i børnenes - og voksnes - interesse? Nej.
Er Silicon Valley heller særligt interesseret i, at vi skærer ned på vores tech-forbrug? Nej.

Hvorfor? Politik og penge.

Man skal ALTID følge pengene. Lobbyisme vil altid være en ting. Og det er jo hér, det er relevant at flere forsker i samme emne. Laver metastudier mv. Drager årsagssammenhænge og udelukker diverse variabler, der kan påvirke resultatet.

Ikke desto mindre, så har jeg valgt ståsted i dén debat - og så er det klart, at jeg er mere tilbøjelig til at stole på forskning, der understøtter min egen holdning.

Det er dog stadig vigtigt, at der altid vil blive trukket lidt i dét, I refererer til som “mainstream”. Dels fordi sandheden som regel ligger et sted midt i mellem to poler, og dels fordi det netop er vigtigt, at vi altid er åbne for rationelle, faglige og velreflekterede argumenter.

Vi ser en stærk polarisering i USA for tiden, hvor linjerne er trukket skrapt op. Man er på ingen måde lydhøre over for modstridende argumenter, og man fremmedgør - og fjendtliggør - hinanden.
De tilstande ønsker jeg absolut ikke udbredt til lille Danmark - selv om vi desværre er godt på vej. ISÆR på sociale medier.

Og så kan vi afslutningsvist vende tilbage til, om denne polarisering understøttes af algoritmebaserede medier, der har tendens til at bekræfte vores individuelle perception?

27 - cadamo:

Forskningen i tech-forbrug tager også drejninger hen mod forskning i ADHD symptomatik, og lige nu er spørgsmålet om man faktisk inducerer ADHD symptomer i børn (og voksne) der jager dopaminen i algoritmen på sociale medier som TikTok.

Mit ståsted er lidt hvor jeg plejer at være dog.. Jeg er tilhænger af ansvarligt brug af moderne teknologi, så jeg er en af de der satans "moderate" i forhold til præcis den debat 🤣

Hvis de her "dopamin-algoritmer" eksempelvis blev brugt til uddannelsesbrug, har jeg en tendens til at tænke det positivt, men der har jeg også en stærk bias, når jeg sidder med en ADHD diagnose, og finder sådan nogle redskaber utroligt nyttige. Hvis jeg absolut skal kigge efter en positiv effekt af nuværende brug, så ville jeg nok tænke socialisering og kultur, men det opvejer i min verden ikke de negative aspekter, hvor man faktisk kan måle ændringer i symptomatik billedet for brugere, i en oplevet negativ retning.

28 - Skoll: Ja, det er jo i bund og grund helt klassisk behavorisme, der er i spil - uanset er det dopaminrusen i at se reels eller spille på kasino.

Ikke desto mindre er det, i min optik, skræmmende, at vi lader den slags gå ud over børn. For nej, vi bruger det ikke konstruktivt eller som hjælpemiddel. Det er ren og skær brugerfastholdelse for profit.

Så hér er jeg rigtig glad for kontinuerlig forskning, så vi kan flytte mainstream holdningen lidt. Der er virkelig sket meget på feltet fra moderat til “konservativ” boomer-forblændelse af “alt det, man kan med moderne teknik” til, at vi også husker, at der er konsekvenser ved alt. Vi bliver aldrig supermennesker.

Blandt andet er et borgerforslag oprettet af Imran Rashid, der er ret velkendt for at gå ind for “sunde skærmvaner”, med henblik på at forbyde algoritmebaserede sociale medier til børn og unge. På under 14 dage fik forslaget over halvdelen af de opkrævede 50.000 underskrifter.

29 - cadamo: Katastrofetanken er at vi er igang med at skabe flere generationer med "misbrugsadfærd". Personligt synes jeg den tanke nok er liiidt overspillet, men der er helt klart brug for væsentligt mere forskning i hvad den nuværende kurs egentlig forårsager.

Det bliver dog brugt konstruktivt og som hjælpemiddel. Det hele er jo "startet" som konstruktive og værdiskabende idéer, som så er blevet "misbrugt". Lidt ligesom atomkraft. Vi må nok bare erkende at vi ikke er voksne nok til de her ting 🤣

30 - Skoll: uha, ja, etik og teknologi er en hel videnskab i sig selv - det var blandt andet ét af de “fag”, jeg havde førnævnte vanvittige lektor i på uni 🙈

Jeg tror på fakta og ikke fiktion så tror hverken på gud, jesus, julemanden eller påskeharen..

32 - Citronen: Værdien af penge er også fiktiv 😃

det kommer an på hvilket område inden for videnskab der er tale om 😊

jeg tror på Gud, så den der med at det hele skulle være opstået ved en tilfældighed, uden at der er en skaber bag det, tror jeg ikke på.