Debat KærlighedDate en med diagnoserHejsa. Kunne du date en med diagnoser, som er hjemmegående, men er et godt menneske trods nogle udfordringer? 😉 En person er heldigvis ikke deres diagnose 😃 Så ja, 100%, det er mennesket der tæller, ikke de udfordringer de oplever. Dog er jeg ret krævende hvad angår ambitionsniveau, så hvis en partner, på trods af udfordringer, ikke havde ambitioner, så ville det ikke være for mig. Det er så til gengæld lige meget hvad de ambitioner er. 3 - HamfraAalborg: ...Dog med liiidt forbehold, hvilket måske kan fremstå lidt dobbeltmoralsk, i og med at jeg selv har et par diagnoser. Men det er måske også lidt relateret til ambitioner.. Det handler mest af alt om at jeg ikke vil være ansvarlig for at en person kan håndtere deres udfordringer, så jeg ville helst se, at en person med eksempelvis paranoid skizofreni er velbehandlet, og at de er blevet så gode til at håndtere det og spørge om hjælp, at det ikke bliver til mit ansvar at lave "damage control" i de grænse-psykotiske eller psykotiske episoder. Det er dog kun et eksempel, men det kunne i og for sig være alle udfordringer, diagnosticeret eller ej. Med det sagt, så er jeg ikke sky for at være støtte og support. Jeg skal bare ikke være ansvarlig eller behandlende 😃 Jeg er lidt med skoll her. Jeg forventer ikke, at andre skal tage ansvar for mine underlige og utidige ord. 🫢 Diagnoser er jo mange ting, og nogen kan man jo ikke nødvendigvis se. Jeg har Tourette, og i mit tilfælde er der (heldigvis) kun verbale tics og ikke motoriske tics, så jeg slå ikke pludselig nogen i r*ven eller rydder middagsbordet, men jeg kan sige nogle rimeligt grove ord ude af kontekst, og det er ikke noget der er et godt scoretrick. Da jeg også er rigtig god til at overtænke alting, kunne jeg godt frygte en situation hvor man er inviteret hjem hos en evt kærestes forældre, og så ryger der bare tics ud til alle sider. Det bliver jo ikke bedre hvis jeg er nervøs og frygter at jeg kommer til at ticse. Det er nærmest en ond cirkel, der så udløser tics. Men det er som sagt ikke noget jeg har erfaring med, kun noget jeg har (over)tænkt. Så det kan gå to veje; enten bliver det vildt morsomt eller totalt pinligt og nærmest tragisk. 😅 Det rigtigt, men det skal man jo som "Kæreste" jo bare vælge at acceptere og leve med og gå efter hvordan du er som person og kæreste 😉 Fik skrevet et længere indlæg som desværre ikke blev slået op, øv. Men kort fortalt, enig med Skoll her!! Jeg vil anbefale Gabor Matés bog "Scattered Minds" og Thomas Armstrongs bog "Neurodiversity - Discovering the Extraordinary Gifts of Autism, ADHD, Dyslexia and Other Brain Differences" til jer alle 3 😃 Overordnet set omhandler det at man ikke behøver se anderledes hjernefunktion, psykiatriske og neuropsykiatriske diagnoser som patologiske, som man gør idag, specielt i den sundhedsfaglige verden, men om at man bør omfavne de potentielle styrker der er ved neurodiversitet. (Neurodiversitet er stadig et begreb i udvikling, så der er stadig ingen helt konkret konsensus om hvad det betyder, men fælles for alle definitioner jeg har fundet og kender til, så handler det om at se styrker fremfor patologi/sygdom) 10 - Vikka: Goffman og Gordon Gates kan også sagtens kobles til de her 2 🤣 Goffman og Gates snakker meget om stigmatisering, hvor Gates er meget ovre i stigma for neurodivergente, og Goffman er fundamental teori om stigma. En god del af "paradigmet" med neurodiversitet er at arbejde afstigmatiserende, og væk fra det patologiske verdensbillede 😃 Log ind for at kommentere. |
Tryk og så
Føj til hjemmeskærm